Nedtakt: Storsejr efter skarp anden halvleg mod Aarhus Håndbold (træningskamp)

Fredericia Håndboldklub fik lørdag endnu en træningskamp i benene, da Aarhus Håndbold gæstede Middelfart Sparekasse Arena. Det endte med en klar sejr på 42-25, men kampen var delt i to meget forskellige halvlege.

I første halvleg havde FHK svært ved for alvor at sætte sig igennem, og stillingen ved pausen lød på 21-17. Efter pausen kom der dog helt anderledes energi og koncentration, og FHK lukkede fuldstændig af bagtil. Gæsterne fik blot scoret 8 mål i hele anden halvleg, mens FHK straffede effektivt i den anden ende.

Kampens topscorer blev Martin Bisgaard (nr. 9) med 9 mål, mens både Sander Heieren og Kalle Møller leverede fine præstationer i målet. Defensivt var der også masser af pondus – Kristian Hübert Larsen havde på et tidspunkt en Aarhus-spiller i hver arm og lignede mest af alt et levende stopskilt.

De fremmødte publikummer i Middelfart Sparekasse Arena fik dermed en overbevisende afslutning på kampen at gå hjem på.

Sidste opgave for FHK er torsdag den 21/8 kl. 17:30, hvor Ribe-Esbjerg HH venter i sidste testkamp, inden det for alvor går løs i Bambuni Herreligaen. Der er gratis adgang for alle til træningskampen.

Sæsonpremieren spilles hjemme mod BSH fredag den 29/8 kl. 20:00 i Middelfart Sparekasse Arena.  Klik her for at købe billet til sæsonpremieren FHK – BSH

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer