U17 drenge er danske mestre!
Søndag eftermiddag tog FHK U17 drenge titlen som danske mestre efter en hård finale mod GOG Håndbold.
Kampen var tæt hele vejen igennem og de to hold skiftedes til at tage føringen. Efter at den ordinære spilletid endte 26-26 blev kampen tvunget ud i forlænget spilletid. Her kæmpede FHK med alt hvad de havde og tog en sejr på 32-30.
Holdet kan dermed kalde sig danske mestre i U17 drenge.
Stort tillykke til hele holdet og trænere med en flot afslutning på sæsonen!