FHK Akademi
FHK Talentakademi for hjemmeboende spillere i sæsonen 2026/27 er for dig, der vil tage næste skridt i din håndboldudvikling. Du bliver en del af et ambitiøst og trygt miljø, hvor håndbold, skole og fællesskab hænger sammen, og hvor der er fokus på både din sportslige og personlige udvikling.
Hverdagen byder på op til fire haltræninger om ugen, morgentræning to gange ugentligt via uddannelser i Fredericia samt målrettet styrke- og fysisk træning med individuelle planer og tæt sparring med fysioterapeut. Samtidig får du støtte fra studiekoordinator, adgang til mentaltræning og kostvejledning samt en personlig udviklingsplan, så du kan præstere – og trives.
Som akademispiller får du også fællesspisning, sociale aktiviteter, tøjpakke og deltagelse i stævner og ture betalt af klubben. Forældre bidrager praktisk omkring kampe, og klubben hjælper med at skabe en hverdag i balance.
Optagelse kræver sportslig godkendelse og sikrer et højt niveau og fælles ambitioner. Hos FHK bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder hårdt, løfter hinanden og udvikler os sammen – både på og uden for banen.
Talentchef Annette Wirén Larsen fortæller om FHK akademi:
Akademi-spiller Marcel viser Campus Vejle frem:
Talentchef (på barsel)
Annette Wirén Larsen
Tlf. 30 49 67 26
anje@fhk.dk
Ansvarlig FHK Akademi
Morten Moldrup
Tlf. 22 87 43 46
mom@fhk.dk