Turen går til Skjern Bank Arena

I morgen venter første af to udebanekampe denne uge, når vi gæster Skjern Bank Arena til et opgør om 2 point. Skjern fik en svært start på sæsonen, men har kæmpet sig op og ligger nu på 8. pladsen med 14 point. Vi indtager 3. pladsen med 19 point efter samme antal kampe.

Rasmus Storm Jensen blev kåret til kampens spiller mod TTH på hjemmebane i lørdags, og derfor tog vi en snak med ham forud for morgendagens opgør mod Skjern. Først og fremmest satte han dog nogle ord på sin indtræden på ligaholdet i den nuværende situation, hvor både Thorsten Fries og Sebastian Frandsen sidder ude med skader.

“Det er noget jeg har drømt om hele livet, så det var selvfølgelig noget stort for mig. At jeg så formåede også at kunne gøre det godt i kampen mod TTH Holstebro i lørdags, var selvfølgelig bare ekstra dejligt.”

Om sine forventinger til kampen mod Skjern i morgen, udtaler han:

“Jeg tror det bliver en meget hård og intens kamp med højt tempo hele vejen igennem til de sidste minutter. Vi skal være klar på at Skjern kommer med et hurtigt kontraspil, som vi skal være opmærksomme på og derudover skal vi sørge for, at vi ikke får skudt Christoffer Bonde alt for godt igang.”

MODSTANDERFOKUS

Klubnavn Skjern Håndbold
Hjemmebane Skjern Bank Arena
Kampstatistik 6 vundet, 6 tabt, 2 uafgjort
Topscorer Noah Gaudin (85 mål)
Udvisninger 32 (64 minutter)
Vidste du…? I juni 2023 vandt vi 28-25 over Skjern på udebane og sikrede vores første DM-medaljer siden 1980.

 

Der er kampstart 18.30. Kampen sendes desværre ikke i TV, men du har som altid mulighed for at følge livescore på kampen via Tophåndbold-appen, som kan downloades i App Store eller på Google Play.

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere