Bliv en del af FHK – vi søger en Eventkoordinator
Har du lyst til at være med til at skabe stærke oplevelser omkring vores kampe og events – og blive en del af FHK-familien?
Fredericia Håndboldklub søger en engageret og struktureret eventkoordinator til en 6 måneders tidsbegrænset stilling med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Som eventkoordinator bliver du en central del af planlægningen og afviklingen af vores kampdage – primært i forbindelse med ligaherrernes hjemmekampe, men også ved 1. divisionskvindernes kampe samt øvrige events og arrangementer i klubben.
Om FHK
Fredericia Håndboldklub er mere end bare en klub – vi er et fællesskab.
Med passion, professionalisme og lokal stolthed arbejder vi hver dag for at skabe stærke oplevelser både på og uden for banen. Vi har store sportslige ambitioner og et stærkt fokus på fanoplevelser, sponsorpleje og lokal forankring.
Du bliver en del af FHK’s administration, som består af syv fastansatte medarbejdere. Her hjælper vi hinanden, løfter i flok og fejrer succeserne sammen. Vi tror på, at vi lykkes bedst – sammen.
Dine arbejdsopgaver
Som eventkoordinator kommer du blandt andet til at:
- Planlægge og afvikle hjemmekampe og klubarrangementer med fokus på den gode oplevelse
- Koordinere med sponsorer, frivillige, leverandører og samarbejdspartnere
- Bidrage til udviklingen af aktiviteter og oplevelser omkring vores kampdage
- Sikre, at de praktiske detaljer før, under og efter arrangementer er på plads
- Deltage i opsætning og nedtagning af blandt andet fanzone på kampdage
- Løse forskellige administrative og praktiske ad hoc-opgaver i administrationen
På kampdage i Middelfart Sparekasse Arena vil arbejdstiden naturligt ligge uden for normal kontortid. Her er du med til at sikre, at alt spiller – både foran og bag kulisserne.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med eventplanlægning og afvikling af events
- Er struktureret, løsningsorienteret og god til at bevare overblikket
- Er idérig og har blik for de små detaljer, der skaber den gode oplevelse
- Er god til mennesker og til at skabe relationer
- Trives i et miljø med højt tempo, stor variation og korte deadlines
- Har gode IT-kompetencer og gerne kendskab til Office-pakken, Canva og Adobe-programmer
- Har interesse for sport og lyst til at blive en aktiv del af FHK-familien
Vi tilbyder
- En spændende og varieret hverdag tæt på professionel håndbold
- Et energisk og passioneret team med stærkt sammenhold
- Mulighed for at sætte dit præg på klubbens events og fanoplevelser
- En arbejdsplads med hjerte, humor og højt til loftet
- En stilling med stor kontaktflade til fans, sponsorer, frivillige og samarbejdspartnere
- Løn efter kvalifikationer
Stillingen er på 37 timer om ugen og er i første omgang tidsbegrænset til seks måneder. Der vil være mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til administrationschef Dorthe Runge på mail drm@fhk.dk senest
den 28. september 2026.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os derfor muligheden for at besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske er det dig vi byder velkommen på holdet i Fredericia Håndboldklub.