Sæsonkort eller enkeltbillet? Nu er det tid til at sikre din plads i Middelfart Sparekasse Arena
Der er igen udsigt til store håndboldoplevelser i Middelfart Sparekasse Arena, hvor en ny sæson med 13 hjemmekampe i Bambuni Herreligaen venter. Samtidig byder sæsonen på et FHK-hold med flere nye profiler, der for første gang skal opleves på hjemmebane.
Et sæsonkort er den oplagte løsning for dem, der ikke vil gå glip af noget. Udover adgang til alle hjemmekampe i grundspillet giver sæsonkortet en besparelse på omkring 35 procent sammenlignet med at købe billet til hver enkelt kamp. Samtidig er pladsen den samme kamp efter kamp, og sæsonkortholdere har forkøbsret til eventuelle slutspilskampe og andre særlige hjemmekampe.
For dem, der ønsker at vælge kampene enkeltvis, er billetsalget også åbnet til de første første hjemmekampe.
Den kommende sæson markerer samtidig begyndelsen på et nyt kapitel i Middelfart Sparekasse Arena. Nye siddepladser, forbedrede faciliteter og et FHK-hold med syv nye spillere danner rammen om en sæson, hvor der igen forventes mange fyldte tribuner og en intens kulisse.
Uanset om du følger holdet hele sæsonen eller blot vil opleve enkelte kampe, er anbefalingen den samme: Vent ikke for længe. Efterspørgslen på pladserne er stor, og de bedste sæder bliver hurtigt optaget.
Sæsonkort og billetter kan købes her
Fakta – Sæsonkort og Billetsalg
Sæsonkort 2026/27
Adgang til alle 13 hjemmekampe i grundspillet
Spar ca. 35 % i forhold til løssalg
Fast siddeplads hele sæsonen
Forkøbsret til slutspils- og eventuelle internationale hjemmekampe
Mulighed for at videresælge eller frigive din plads, hvis du bliver forhindret
Billetsalg
Løssalgsbilletter til alle hjemmekampe er sat til salg
Vælg selv de kampe, du vil opleve
De mest attraktive pladser sælges efter først-til-mølle-princippet