Træneren har ordet: FHK tager imod Ringkøbing Håndbold i pokalturneringen
Træneren har ordet!
Træner for FHK 1. division kvinder Mikael Jensen sætter her ord på sine forventninger til pokalkampen mod ligaholdet Ringkøbing Håndbold tirsdag kl. 19.30.
I morgen starter en ny sæson med pokalkamp mod Ringkøbing Håndbold og det bliver selvfølgelig lidt af en udfordring at starte ud med for os. Men, vi har selvfølgelig nogle ting, som vi har arbejdet med, og nu her har vi lige spillet to træningskampe hhv. fredag og søndag, hvor vi så nogle ting, der fungerede rigtig godt og nogle ting, som vi skal have rettet lidt til.
Det er det, vi ligesom forsøger at arbejde med.
Det er de ting, vi tager med ind til kampen.
Der er ingen tvivl om, at Ringkøbing stor favorit i morgen. Men vi har tænkt os at tage boksehandskerne på og er klar til at tage kampen op – så må vi se hvordan det hele udvikler sig i morgen.
Men vi glæder os egentlig bare til at komme i kamp og spille om, hvor det gælder lidt og så ellers er det jo et skridt på vej hen mod vores første turneringskamp her i slutningen af august. Vi glæder os bare alle sammen til at komme igang og så tager vi det som en oplevelse i morgen.