Tidligere landsholdspiller bliver ny træner for 1. Division Damer

Ana Razdorov bliver ny træner for 1. divisionsdamer. Ana er ikke et nyt bekendtskab for Fredericia Håndboldklub, da hun i 2016 var assistenttræner for 1. divisionsdamerne i seks måneder. Ana har en gloværdig karriere som spiller med kampe for det serbiske og hollandske landshold, desuden har hun spillet for GOG, Slagelse, Kolding og SK Århus i håndboldligaen. Som træner har Ana Razdorov haft SUS Ullerslev damer i 2. division og trænet ungdomstalenter på U16 og U18 pigesiden i denne sæson.

”Ana er er godt match med FHK. Vi får en træner som stiller krav, er tydelig i sin kommunikation, og har arbejdet med at udvikle unge spillere, hvilket er helt i tråd med klubbens strategi for damerne,” udtaler Dameudvalgsformand Kenneth Schlaikjær og fortsætter:

 

”Samtidig kan hendes erfaringer fra egen karriere bruges til udvikle vores mere erfarne spillere, så vi rammer det rette miks med erfarne og unge spillere. ”

 

Ana Razdorov starter omgående og har lavet en 2-årig aftale med FHK.

 

”Jeg er meget glad og stolt over at være tilbage i Fredericia Håndboldklub. Jeg glæder mig vildt meget til at arbejde med spillerne, og til at udvikle Fredericias egne unge talenter. Der venter en spændende opgave forude”, siger Ana Razdorov og fortsætter:

 

”Fredericia Håndboldklub er en spændende klub, som har leveret flotte resultater i både kampe og i sit ungdomsarbejde de senere år, hvor flere spillere har bidraget til seniorafdelingen. Samtidig ved jeg, at jeg holdet fighter for hinanden og klubben. Det glæder jeg mig til at blive en del af.”

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere