Smalt nederlag i Aalborg

I går måtte vi tage fra Aalborg med et smalt nederlag til hjemmeholdet, der vandt 32-30 efter en dramatisk kamp, hvor vi ellers var i front med 3,5 minut tilbage af kampen, men hvor afbrændere i de sidste minutter kostede os dyrt.

Det var en første halvleg, hvor vi kom flyvende fra start og efter 7 minutter bragte Reiner Taboada os foran 5-2, takket være stærkt forsvar og en god start fra Martin Nagy i målet. Aalborg fik dog udlignet til 6-6 efter 12 minutter og kom kort efter foran 7-6. Martin Bisgaard udlignede til 9-9 efter 18 minutter på en kontra, men brændte chancer og fejl gav Aalborg en føring på 12-9 med 9 minutter igen. Gudmundur Gudmundsson valgte herefter at tage en timeout, og forsøgte med syv-mod-seks, der fik os helt op på siden af hjemmeholdet igen. Vi kunne gå til pause bagud med en enkelt, 14-13.

Selvom Martin Nagy igen havde store redninger i starten af anden halvleg, kæmpede vi i den anden ende med at omsætte vores chancer til mål. Aalborg udnyttede det og kom foran 17-14 efter 7 minutter. Med 15 minutter igen udlignede en skarp Martin Bisgaard dog til 20-20, og kort efter bragte Taboada og Martinusen os foran 23-21 efter to friløbere. Herefter byttede holdene mål, hvilket var til vores fordel indtil kampen tog en drejning de sidste 3,5 minuter, hvor 3 afbrændere kostede os dyrt og  Aalborg vandt 32-30.

Heldigvis får vi hurtigt chancen for at rejse os, når vi allerede på tirsdag spiller en altafgørende knald-eller-fald-kamp mod Sønderjyske på udebane. Her skal det afgøres, om vi igen i år kvalificerer os til det store Final4-stævne i Jyske Bank Boxen i Herning til februar!

// FHK

????????????????????????????????????????????????????: ???????????? ????????. ????????????

Kampens målscorere: William Moberg 8, Martin Bisgaard 8, Reinier Taboada 5, Anders Martinusen 3, Mads Kjeldgaard 3, Kasper Young 2, Evgeni Pevnov 1.

Kampen redningsprocent: Martin Nagy 30,8% (12/39)

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer