Sikker sejr i årets første ligakamp

I går kunne vi sikre os årets første ligasejr og dermed to point til kontoen efter vi besejrede Sønderjyske med cifrene 32-26.

Vi fik en stærk start på opgøret, hvor Reinier Taboada efter seks minutters spil kunne bringe os foran 3-1. Gæsterne svarede dog hurtigt igen og udlignede til 3-3, men herefter tog vi igen teten, da Mads Kjelgaard kunne bringe os foran 9-5 med 10 minutter igen af første halvleg. En føring, der var godt hjulpet på vej af et solidt forsvar og en stærk præstation af Thorsten Fries i målet. Vi kunne herefter gå til pause foran 15-10.

Anden halvleg blev indledt med endnu flere redninger af Thorsten Fries, der gav os mulighed for at udbygge føringen til 18-11 på et mål af Kasper Palmar efter 5 minutter spillet af anden halvleg. Sønderjyske svarede dog igen og reducerede afstanden til 18-15 efter 38 minutter. Trods gæsternes forsøg på at komme tilbage forblev vi i kontrol gennem resten af kampen, som vi sikkert lukkede med en sejr på 32-26 over gæsterne fra Sønderjyske.

Cheftræner Gudmundur Gudmundsson udtalte efter gårsdagens kamp:

“Jeg synes at drengene var meget fokuseret. Vi havde forberedt os meget på at de skulle spille syv-mod-seks, og jeg synes vi gjorde det virkelig godt i seks-mod-syv. Vores angrebsspil var lidt svingende, men vi fik styr på det alligevel og vi scorede 32 mål, så jeg er rigtig glad for hvordan vi præsterede i dag. Nu er der 8 kampe tilbage og hvert eneste point betyder bare så utrolig meget. Vi vil fortsætte vores rejse, og kæmpe for hvert eneste point.”

Cheftræneren benyttede også lejligheden til at rose fans og tilskuere for opbakningen:

“Det er fantastisk at være tilbage på hjemmebane efter 2 måneder. Mange tak for en fantastisk opbakning som altid! Vi er meget taknemmelige. Det betyder bare så meget for os, og det var meget dejligt at være tilbage igen.”

Næste gang vi skal i aktion er på torsdag kl. 18.45, hvor Mathias Gidsel og Füchse Berlin venter på udebane i Champions League.

// FHK

𝗞𝗔𝗠𝗣𝗦𝗧𝗔𝗧𝗜𝗦𝗧𝗜𝗞: 𝗙𝗛𝗞 𝗩𝗦. 𝗦𝗝𝗘

Kampens målscorere: Kasper Palmar 6, Nikolaj Nielsen 4, Martin Bisgaard 4, Evgeni Pevnov 4, Anders Martinusen 4, Jonas Kruse 3, Mads Kjeldgaard 3, Reinier Taboada 2, Einar Olafsson 2.

Kampens redningsprocent: Thorsten Fries 39,3 % (11/28) Sebastian Frandsen 14,3% (1/7).

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere