Sejr i sæsonens sidste kamp…

Det blev til en sejr i sæsonens sidste kamp, da FHK slog Ribe/Esbjerg Håndbold 31-29 i Blue Water Dokken. En kamp der på papiret ikke havde den store betydning, men som alligevel var vigtig for selvtilliden og selvforståelsen inden en lang sommerpause.

 

Det var en kamp, hvor man godt kunne mærke at sommerferien står for døren. Der blev spillet forholdsvis langsomt, og kvaliteten i de afgørende situationer haltede. Men som halvlegen skred frem kunne man godt mærke det var to hold der ikke ville tabe sæsonens sidste kamp. Intensiteten i forsvaret blev hævet og skuddene blev eksekveret med fart og præcision. Det gav en pausestilling på 16-14 til REHH, efter en meget lige kamp.

 

Efter pausen var det som om sommerferien var glemt for en stund. Der var tempo, fart og intensitet, så man ikke var i tvivl at denne kamp betød noget. Vi spillede markant bedre, hvor især vores fløje brillerede med stor træfsikkerhed.  Værd at bemærke var at unge Lukas Karlskov spillede hele kampen på venstrefløj og kvitterede med 3 mål på 3 forsøg, imponerende! Rune Andersen spillede sidste kamp, og hvilken afsked. Rune var fra start til slut i hopla, og lavede 5 mål og 5 assist. Ydermere stod Emil Tellerup med 42% i målet, og det blev udslagsgivende for slutresultatet på 31-29.

 

Topscorer for FHK: Rune Andersen, Kasper Young og Rasmus Meyer med 5 mål hver

 

Vi sluttede sæsonen af med en sejr! Det var en kæmpe forløsning for alle i og omkring klubben efter et udfordrende forår. Det giver både tro og optimisme frem mod næste sæson. Tusind tak for opbakningen til alle. Vi glæder os til at se jer i hallen næste sæson!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere