Optakt: FHK på en svær mission i det Nordjyske

Årets anden turneringskamp bliver fløjtet i gang, når de regerende danmarksmestre Aalborg Håndbold byder Fredericia HK indenfor, i Gigantium.

 

 

Det er en kamp mellem to, af Danmarks mest traditionsrige klubber, hvor det for Aalborg gælder om at genvinde titlen, så handler det om for FHK at rejse sig efter nederlaget til KIF Kolding, og komme et skridt tættere på top-8.

 

Kampene mod Aalborg Håndbold er altid specielle. For selvom nordjyderne har overhånden, så er det altid tætte kampe, med hæsblæsende tempo og mange mål, faktisk 62 mål i gennemsnit pr. kamp.

 

FHK må forvente, at Aalborg stiller i stærkeste opstilling i Gigantium. For Aalborg Håndbold er det kun sejren der tæller. Der er ikke plads til at miste flere point, hvis man skal forsøge at gå foran GOG i tabellen og slutte grundspillet som nr. 1.

 

Kampen byder på et par interessante nøgledueller. Aalborg Håndbold har det bedste keeperpar i ligaen, ved Simon Gade og Mikael Aggerfos. Derfor skal det blive spændende at følge om FHK’s flyvende angrebsspil, der fyldt med opportunisme og gå-på-mod, kan få skudt hul på de to keepere. Ydermere skal det blive interessant, om FHK-forsvar og målmænd kan holde de to VM-medaljevindere Nikolaj Læsø og Magnus Saugstrup fra fadet, så de ikke får skudt mange bolde i kassen. Til sidst skal det blive spændende at se, om FHK’s keeperpar kan genfinde storformen fra efteråret, og lukke af for de dygtige nordjyder.

 

Kampen bliver ikke vist på TV, og der er ikke adgang for tilskuere i Gigantium, grundet COVID-19 restriktioner. Men det er kommet os for ører, at Aalborg Håndbold livestreamer opgøret direkte på deres facebookside.

 

God Kamp!

 

Vidste du at… FHK har det historisk svært mod Aalborg Håndbold, med 19 kampe i streg uden sejr? (En statistik der forhåbentlig  bliver brudt på søndag )

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere