Nedtakt: FHK-SønderjyskE

Når vi møder SønderjyskE har vi for vane at spille tætte opgør, og i dag var ingen undtagelse. Kampens forløb var dog mindre tæt end vanligt, og vi havde god kontrol det meste af tiden.

 

Det startede en kende nervøst. Begge hold skulle lige finde deres fødder, og efter 6 min var der scoret to mål. Det havde vores kaptajn Emil Tellerup en stor aktie i. Tellerup stod fremragende, og det var tydeligt han var glad for opbakningen. For med thansen ARENA ukuelige opbakning, diskede han op med den ene redning efter den anden, og sluttede halvlegen på 44%. Angrebet spillede godt. Især Anders Martinusen og Nicolaj Nørager spillede til tider champagnebold, og satte et imponerende tempo, hvor Sønderjyderne havde svært ved at følge med. Men effektiviteten foran mål svigtede en smule, og derfor måtte vi tage til takke med en 14-13 føring efter en god halvleg.

 

Efter pausen fortsatte vi storspillet. I starten byttede vi mål, hvor begge forsvar lige skulle finde deres fødder igen. Men efter en 37 minutter fandt forsvaret deres ben, med Rasmus Boysen tilbage, og Tellerup og Fredsgaard stod begge godt. Tellerup sluttede på 34% og Fredsgaard på 30%, og havde afgørende redninger på vigtige tidspunkter. Kampen blev faktisk for spændende. Igennem 2.halvleg havde vi god kontrol, men Kasper Larsen i det modsatte mål, sørgede for at holde SønderjyskE inde i kampen. I den anden ende var Anders Martinusen en nydelse at se på, hvilket siger meget, i en kamp hvor hele offensiven sprudlede.

 

Topscorer for FHK blev Martin Bisgaard med 7 kasser!

 

Vi starter hvor vi sluttede og henter 8 sejr i træk, i thansen ARENA. Intet mindre end ekstraordinært!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere