I morgen drager vi mod Ringsted

I morgen venter en ny udfordring, når vi drager til Ringsted for at møde TMS Ringsted på udebane kl. 19.00.

For bagspiller Malthe Hejsel har de seneste kampe budt på en markant større rolle sammenlignet med tidligere. Det blev også tydeligt, da han i kampen imod BSH blev kåret som kampens spiller:

“Hvis jeg skal se bort fra resultatet i fredags imod BSH, så er jeg selvfølgelig glad for min egen præstation. Det var virkelig fedt endelig at komme ind i en gældende kamp og gøre det godt, så det er jeg glad for.”

Om tilliden fra trænerstaben udtaler Malthe:

“Det betyder utroligt meget, at jeg får den tillid fra trænerstaben, som jeg gør. Det mærker jeg også tydeligt, når jeg træner, fordi jeg har mere selvtillid, og jeg griber tingene an på en anderledes måde. Det er meget sjovere, når jeg spiller med den selvtillid, jeg gør for tiden, som kommer af den opbakning, jeg får fra trænerteamet.”

Når vi i morgen møder TMS Ringsted, bliver det i jagten på revanche:

“Alle på holdet er sultne efter revanche både i forhold til at rejse os efter BSH-kampen, men også efter vi tabte til TMS Ringsted i opstarten. TMS Ringsted er et homogent hold, der spiller godt sammen og som har styr på deres roller. Vi skal være opmærksomme i alle 60 minutter, for ellers kommer de bragende.”

Han afslutter:

“Det er en sulten flok, der skal afsted til Ringsted i morgen, og det skal vi ud at vise.”

Der er kampstart kl. 19.00 i morgen. Kampen bliver ikke vist på tv, men du kan som altid følge med i livescore på Tophåndbold eller på vores egen Instagram eller Facebook.

// FHK

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere