Generalprøve mod Ribe-Esbjerg

I morgen spiller Fredericia Håndboldklub den sidste træningskamp, inden sæsonen 2025/26 i Bambuni Herreligaen går i gang. Kampen bliver den endelige generalprøve, hvor spillere og stab har mulighed for at finpudse de sidste detaljer.

Vi møder Ribe-Esbjerg HH i Middelfart Sparekasse Arena, hvor der fløjtes op til kamp klokken 17.30. Her får fans og tilskuere i hallen en sidste mulighed for at se holdet i aktion, inden vi tager hul på den nye sæson på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg fredag den 29. august kl. 20.00.

Optakten til sæsonen har budt på både massere af træning og træningskampe, der har resulteret i både sejre og nederlag. Nu handler det om at finpudse de sidste små justeringer og detaljer, og styrke selvtilliden, så vi står knivskarpt til ligapremieren i næste uge.

Vi glæder os til at se jer i Middelfart Sparekasse Arena til en spændende generalprøve inden det for alvor gør løs i Bambuni Herreligaen igen.

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer