Forsvarsstyrmand forlænger med FHK

Fredericia Håndboldklub har forlænget kontrakten med den norske forsvarsspecialist Lasse Balstad frem til sommeren 2025.

 

Balstad kom til FHK i sommeren 2021 fra den svenske klub Ystad. Hurtigt markerede nordmanden sig som en vigtig del af den fredericianske defensiv.

 

– Lasse har i hans to første år i Fredericia Håndboldklub været en vigtig brik i forsvaret, hvor han med en utrolig god spilforståelse og hurtighed kan neutralisere de bedste skytter fra modstanderholdet. Selvom Lasse får udvisninger, så er han en fair forsvarsspiller og som forsvarsgeneral så viser han vejen med fight og lederskab. Vi er utroligt glade for, at Lasse og familien stortrives i Fredericia, og at vi kan fortsætte det gode samarbejde med Lasse, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

 

29-årig Lasse Balstad glæder sig til at fortsætte i den røde FHK-trøje.

 

– Jeg tror på projektet, og jeg synes, at klubben har taget gode skridt. Nu har vi Gudmundur Gudmundsson som træner, og det arbejder han laver med os som hold, har også haft indflydelse på jeg har lyst til at blive i klubben. Gudmundur er professionel i alt hvad han laver, og stiller høje krav, og det trives jeg med, siger Balstad.

 

Balstad roser opbakningen fra de mange håndboldglade fans, der holder med Fredericia Håndboldklub, og støtter op om klubben ude og hjemme. Han håber i de kommende år at give dem endnu mere at juble over.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere