FHK Familiedag d. 30. marts

Kom og vær med til FHK Familiedag d. 30. marts forud for ligakampen mod Mors-Thy Håndbold!

Hele formiddagen er mange af vores ungdomshold i aktion rundt omkring i hallerne. Kl. 11.00 åbner vi Fynske Bank Fanzonen i hal 4, med adskillige aktiviteter i samarbejde med 123Fest. Der vil blandt andet være hoppeborg, rodeogris, fodbold-pool og meget mere. Derudover er det muligt at købe et stykke kage og en kop kaffe i samarbejde med Byens Brød og Lavazza. Alt overskuddet herfra går direkte til vores ungdomsafdeling!

Program for dagen:

Kl. 09.00 – 14.00 – Ungdomskampe i hallerne
Kl. 11.00 – Fynske Bank Fanzonen åbner med masser af aktiviteter, samt kage og kaffesalg
Kl. 14.00 – Fredericia Håndboldklub – Mors-Thy Håndbold i Herreligaen
Kl. 16.00 – Tak for i dag.

Har du ikke fået nok håndbold kl. 16.00, kan du gå i Hal 2 og se vores 2. divisions herrer i aktion, når puljen skal afgøres! De møder Give Håndboldklub og med to runder tilbage er det helt lige i toppen af rækken. Selvom vores drenge ikke kan rykke i 1. division, går de 100% efter at vinde rækken!

Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag i Middelfart Sparekasse Arena!

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer