seneste nyt

Optakt: Vi skal have revanche mod Ringsted!

Efter to udebanekampe i streg, kan vi endelig åbne dørene til thansen ARENA igen, når TMS Ringsted kommer forbi vores hjemmebane til 5. runde af slutspillet. Læs mere

Optakt: Gode minder i Skjern

Vi er halvvejs gennem slutspillet og det er helt lige i pulje 2. VI skal en tur vestpå, hvor Skjern Håndbold venter i slutspillets sidste udebanekamp. De efterfølgende to runder afvikles nemlig hjemme i egen hule i thansen ARENA!Læs mere

Nedtakt: Sejr i Gudme og puljen er helt åben!

Efter 60 intense minutters håndbold, sejrer vi i Gudme og tilføjer de første point på vores slutspilskonto! Samtidig vinder TMS Ringsted på hjemmebane over Skjern Håndbold, hvilket betyder at slutspilspuljen er fuldstændig åben! Læs mere

Faktatjek: Det afgøres i Aalborg

Efter en vanvittig håndboldkamp i thansen ARENA, skal vi spille den tredje og afgørende semifinale mod Aalborg Håndbold søndag eftermiddag!

Den anden kamp i semifinaleserien er en vi aldrig vil glemme. Rekordmange tilskuere i hallen, en lydmur uden lige og ikke mindst to dygtige mandskaber der skabte en dramatisk kamp til det sidste. Taboada brød igennem på ydersiden med få sekunder tilbage og sendte os på +1, inden Emil Tellerup på heroisk vis kom på plads i målet og afværgede Aalborg Håndbolds sidste-sekunds-forsøg på at kaste bolden i tomt mål. Et jubelbrøl der kunne høres helt i Nordjylland brød ud i thansen ARENA, da vi sendte semifinaleserien ud i en tredje og afgørende kamp.

Onsdagens resultat betyder at vi gennem sæsonen har mødt hinanden fire gange med to sejre til hver. Nu skal sæsonens femte og sidste indbyrdes opgør mod Aalborg Håndbold afgøres, når vi gæster Sparekassen Danmark Arena i en direkte duel om at booke billet til DM-finalerne.

Vi havde vores problemer da vi senest gæstede deres hjemmebane. Vi kom skidt fra start, producerede for mange tekniske fejl og havde undervejs to alt for lange scoringspauser. Det er klart de områder vi skal være ekstra skarpe på denne søndag. Forsvarsmæssigt har det fungeret godt gennem semifinaleserien, hvor vi har været gode til at finde den rette højde. Der vil altid være undtagelser når man står overfor eksempelvis Felix Claar, der med sit eksplosive sideskift og fintespil, volder alle forsvarsspillere i verden problemer.

Alt i alt skal vi se om vi kan levere en præstation magen til den vi leverede på hjemmebanen i onsdags. Der formåede vi at holde de tekniske fejl på et minimum og undgik for mange udvisninger, mens det angrebsmæssigt resulterede i mange gode chancer.

Nok engang sender vi mere end 350 FHK-fans afsted med busser for at støtte herrerne i jagten på DM-finalerne!

Herunder et faktatjek på nordjyderne fra Dobbelt A

Navn: Aalborg Håndbold
Hjemmebane: Sparekassen Danmark Arena (Gigantium)
Cheftræner: Stefan Madsen
Seneste 5 kampe i ligaen: T-V-V-U-V
Indbyrdes opgør i denne sæson:
AAL 44-39 FHK
FHK 29-28 AAL
AAL 31-22 FHK
FHK 30-29 AAL
Denne sæsons grundspilsplacering: Nr. 1 m. 45 point
Topscorer denne sæson: Playmaker – Felix Claar m. 137 mål

Der er en ekstremt spændende og vigtig semifinale i vente, når vi gæster Aalborg Håndbolds hjemmebane søndag eftermiddag kl. 16.00.

Har du ikke mulighed for at se kampen i Aalborg, vises den også på TV 2.

Husk at sikre dig din plads til sæsonens sidste hjemmekamp, søndag d. 4. juni k. 14.00 eller 16.00, afhængigt af om vi spiller om bronze- eller guldmedaljer!

//FHK

Optakt: Turen går til Sydfyn!

Den tredje slutspilskamp skal afvikles og vi skal en tur over Lillebælt med kursen sat mod Gudme og Phønix Tag Arena, hvor GOG venter,Læs mere