Videre til kvartfinalen i Santander Cup

Vi er videre til kvartfinalen i Santander Cup efter en vigtig sejr på 32-25 over HC Midtjylland i går aftes. Selvom kampen var præget af en del tekniske fejl og rodede momenter, formåede vi alligevel at trække det længste strå og sikre os sejren til sidst.

Første halvleg blev en intens og jævnbyrdig affære, hvor begge hold fulgtes ad på måltavlen. Torsten Fries, der for nylig blev far til tvillingedrenge, kom ind i det 19. minut og gjorde en forskel med fem redninger allerede i første halvleg. Kort efter lykkedes det os at skabe et afgørende hul i kampen, da Martin Bisgaard, som også leverede en stærk præstation, bragte os foran 15-11. Hjemmeholdet svarede dog igen med to hurtige scoringer og vi gik dermed til pause med en føring på 15-13, godt hjulpet af Reinier Taboada, der imponerede med seks mål på seks forsøg.

I anden halvleg fortsatte Torsten Fries den gode præstation i målet, og endte kampen med en flot redningsprocent på 42,3 %. HC Midtjylland forsøgte flere gange at komme tilbage i kampen, men vi formåede at holde hovedet koldt og udbyggede gradvist vores føring. Med 17 minutter tilbage af kampen scorede Kasper Palmar til 22-18, og vi trækker dermed for alvor fra. Fra det øjeblik blev vores føring kun større, og ved slutfløjt kunne vi fejre en sejr på 32-25.

Kampens målscorere: Reinier Taboada 6, Anders Martinusen 5, Evgeni Pevnov 5, Martin Bisgaard 5, Kasper Palmar 4, William Moberg 3, Fredrik Mossestad 2, Jonas Kruse 1, Mads Kjeldgaard 1.

Næste gang vi skal i aktion, er fredag den 6. september, hvor vi skyder herreligaen i gang med en udebanekamp mod TTH Holstebro i Gråkjær Arena.

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere