2. division kvinder ude af Santander Cup efter nederlag

Det blev til et 17-37 nederlag, da 2. division kvinderne i går stod overfor ligaholdet Aarhus Håndbold i 5. runde af Santander Cup. Selvom kampen bød på fight og gode momenter fra vores side, var forskellen tydelig. Selvom kvinderne kæmpede hele vejen, måtte de se sig overmatchet af et hurtigt og fysisk stærkt Aarhus-hold, der dominerede store dele af kampen.

Vi startede godt, og Mathilde Niess bragte os foran 1-0 efter to minutter. Kira stod rigtig godt i målet fra start, og Aarhus lavede en række tekniske fejl, der gav os momentum. Vi udnyttede det og kom foran 3-0 på en scoring af Sophie Voldby. Derefter begyndte Aarhus at finde rytmen, og fik reduceret til 3-2 efter 10 minutter, og kort efter var stillingen 4-4. I det 12. minut tog Aarhus deres første føring ved 4-5, og herfra tog de mere og mere over. Efter 14 minutter var vi bagud 4-7, og cheftræner Peter Conrad tog timeout. Desværre udnyttede Aarhus fortsat deres fysik og tempo til at øge forspringet til 10-4 efter 19 minutter. Vi fik dog lidt bedre fat i angrebet mod slutningen af halvlegen, hvor Louise Sønnichsen scorede til 8-12 efter 25 minutter. Vi gik til pause bagud 9-17.

2. halvleg åbnede med endnu en flot redning fra Kira, men vi misbrugte vores første chancer, inden Sophie Voldby  reducerede til 10-17. Aarhus svarede dog hurtigt igen og udbyggede føringen til 10-19 efter 34 minutter og efter 39 minutter var vi bagud 11-24. Vi reducerede til 13-24 efter 41 minutter, men Aarhus viste tydeligt, hvorfor de spiller i ligaen. De øgede deres føring til 13-26 og senere til 14-29 efter 49 minutter. I de sidste minutter trak Aarhus yderligere fra, og vi kom bagud 16-36 med 3 minutter igen Kampen endte med et klart nederlag på 17-37.

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere