Ung talentfuld bagspiller skifter til Fredericia Håndboldklub 1. division kvinder

Fredericia Håndboldklub kan i dag annoncere, at Nikoline Skov Johansen fra næste sæson skifter til FHK 1. division kvinder.

Nikoline kommer til klubben fra Team Esbjerg, hvor hun i denne sæson har spillet på deres U19 liga. Hun er en spændende bagspiller, der kommer med et rigtig godt skud, hurtige fødder og et godt blik for spillet.

Hun har tidligere været en del af ungdomslandsholdet til EM, men blev desværre sat tilbage af en korsbåndsskade i 2024. Nu er hun kommet stærkt tilbage og er allerede begyndt at træne med 1. division kvinderne, hvor hun har vist sig meget positivt frem.

Cheftræner Mikael Jensen er glad for, at Nikoline trækker i FHK-trøjen til næste sæson:

Jeg glæder mig meget over at Nikoline har valgt FHK som sit første sted i sin senior tilværelse. Vi har haft nogle gode snakke om, hvad der også venter, når man går fra ungdomshåndbold til senior.”

Han er ikke i tvivl om, at hun kommer med noget spændende til holdet og ser frem til at følge hendes udvikling på nærmeste hold:

Jeg er sikker på at Nikoline vil komme med noget godt til holdet. Blandt andet det at hun er dygtig på sine mand-mand-dueller og samtidig har et godt skud, gør hende meget alsidig, hvilket kan komme til at gøre ondt på mange forsvar. Jeg glæder mig til at følge hendes udvikling og se hende indgå i et seniormiljø.”

Nikoline Johansen ser også frem til sit skifte og at prøve sig selv af som 1. divisionsspiller i FHK:

Jeg har valgt FHK som min nye klub, fordi jeg har hørt godt om klubben og træningsmiljøet. Derudover har jeg mulighed for at spille i 1. Division, hvilket jeg tænker er en god start som seniorspiller. Jeg ser frem til at udvikle mig som håndboldspiller, og glæder mig til den nye sæson i FHK

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer