Træneren har ordet: Turen går til Frederiksberg-Hallerne lørdag
Træneren har ordet!
Træner for FHK 1. division kvinder Mikael Jensen sætter her ord på sine forventninger til kampen mod BK Ydun lørdag eftermiddag kl. 14.30.
Vi skal en tur til København i morgen, hvor BK Ydun venter. Det giver sig selv, at det er en vigtig kamp for begge hold. Så det glæder vi os til og det bliver fedt. Der bliver nok en smule pres på os, men det er vi ved at være vant til, så det tror jeg nok, vi skal håndtere godt.
Jeg synes, vi har trænet godt det sidste lange stykke tid og vi har selvfølgelig forsøgt at forberede os på nogle ting op mod lørdagens kamp. Men omvendt så kigger vi også meget på os selv og hvad vi selv kan bringe ind i kampen.
Jeg synes, holdet har været gode til at have fokus på opgaven og ikke have tankerne på konsekvensen af hvad udfaldet bliver. De går ind til kampen med fokus på, hvad vi selv kan bringe ind i kampen og at vi holder vores aftaler. Hvis vi lykkes med det, så er jeg sikker på, at vi nok skal tage de to point med hjem til Fredericia.
Men som jeg sagde sidste gang, forrige gang og nok også gangen før: Det kræver, at vi leverer en god præstation derovre og det er den gode præstation, vi tager derover for at jagte.