Træneren har ordet: SIK Viborg venter onsdag aften

Træneren har ordet!

Træner for FHK 1. division kvinder Mikael Jensen sætter her ord på sine forventninger til kampen mod SIK Viborg onsdag aften. 

Fredericia HK’s 1. divisionskvinder er onsdag aften kl. 19.30 tilbage på banen, når SIK Viborg kommer på besøg i Middelfart Sparekasse Arena. Vi er tilbage efter slutrundepausen og kampen bliver den første siden november. Det er derfor ved at være et stykke tid siden, vi sidst har spillet kamp og vi har glædet os til at komme i gang igen. Den første uge byder på to kampe på egen hjemmebane.

Første kamp i 2026 er i morgen, hvor det gælder SIK Viborg. Hvis man tager et kig på tabellen, så er det en vigtig kamp for begge hold. SIK Viborg ligger på 9. pladsen lige over os på 10. pladsen. De har 1 point mere end vi har, så det er tæt og hvert et point tæller.

For os handler det meget om, at vi skal håndtere vigtigheden af kampen på bedste vis. Selvfølgelig kan der komme nerver i forbindelse med sådan en kamp, men jeg er sikker på, at vi nok skal klare det godt. Vi skal være klar fra start og det er vigtigt for os, at både det individuelle og det kollektive lykkes i morgen, hvis vi skal gå fra kampen med point.

Efterårets kampe viste, at vi sagtens kan være med mod de fleste hold. Vi har jo blandt andet to kampe, hvor vi kun taber med et enkelt mål – det er desværre bare ikke noget, man får point for. Men det giver en selvforståelse af, at vi sagtens kan være med. Efterårssæsonen gik meget med, om vi er gode nok til at være med i 1. division og det viste holdet, at det kan vi sagtens.

Vi har trænet godt i løbet af pausen og har fået arbejdet med forskellige ting, så vi har haft en god forberedelse op til kampen. Så i morgen handler det om at få sat en god præstation sammen, så vi kan stå stærkt og dermed have god mulighed for at tage point med fra kampen.

Vi glæder os bare til at komme i gang med at spille igen og vi håber på god opbakning i morgen.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere