Svær aften mod Ringkøbing Håndbold

Det blev desværre en svær aften i pokalturneringen, da vi i går mødte Ringkøbing Håndbold. Vi måtte se os besejret med 20-40 efter en kamp, hvor forskellen på liga- og 1. divisionsniveau blev tydelig.

En svær start, hvor vi kom bagud 2 – 17 efter 20 minutter, blev desværre afgørende for resten af kampen. Der var undervejs gode momenter, hvor vores to målvogtere, Emma og Andrea leverede nogle flotte redninger. Der var også gode takter fra vores nye spillere Eline Oslaand og Nikoline Skov Johansen, som scorede flere mål hver.

Vi kæmpede for sagen, men Ringkøbing Håndbold satte tempoet og kvaliteten højt gennem kampen, og vi havde svært ved at følge med. Selvom resultatet blev klart, tager vi erfaringerne med os videre og kan være stolte af, at vi stod på banen og kæmpede til det sidste.

Nederlaget betyder desværre, at vores pokaleventyr slutter her. Nu retter vi fokus mod 1. division, hvor vi spiller første hjemmekamp d. 4. september mod Ejstrup/Hærvejen.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer