Rune Andersen forlænger med FHK

Fredericia Håndboldklub har forlænget kontrakten med Rune Andersen. Til gengæld er Rune Schrøder i gang med sin sidste sæson i klubben.

 

24-årig Rune Andersen kom til FHK i sommeren 2016 og det ophold er nu blevet forlænget frem til sommeren 2021.

 

Rune har været inde i en god udvikling siden han kom til klubben som en ung og uprøvet spiller. Han er vokset i takt med, at klubben har udviklet sig. I denne sæson har han lavet mange gode indhop i forsvaret og angrebet, og vi tror, at han fortsat kan bidrage til ligaholdet. Vi er også sikre på, at han i det kommende år bliver endnu skarpere og vil få en større rolle på holdet,” siger bestyrelsesmedlem i FHK, Thomas Renneberg-Larsen, og fortsætter:

 

Vi har at gøre med en spiller, der er meget seriøs i træningslokalet og er vellidt i spillertruppen. Rune arbejder målrettet på at forbedre sit spil og arbejder på, at vægten skal øges med 5-7 kilo ekstra muskelmasse inden sommerferien.

 

Lige siden sit skifte til FHK har Rune Andersen boet i Fredericia, og det er han glad for han fortsætter med.

 

Jeg er rigtig glad for at bo i byen. Jeg trives i den og har det godt i klubben. Det passer perfekt ind i min karriere at blive her og fortsætte rejsen med FHK,” siger Rune Andersen.

 

En af de ting, som Rune Andersen skal arbejde med, er fysikken, og det er noget han ser frem til.
Jeg har godt kunne mærke, at der er stor forskel fysisk på 1. division og Primo Tours Ligaen. Derfor skal jeg naturligvis også lægge på fysisk,” forklarer Rune Andersen.

 

Mens FHK har forlænget med Rune Andersen, tages der afsked med Rune Schrøder til sommer.

 

Vi er blevet enige om, at vores veje skilles efter denne sæson. Vi har  været tilfredse med samarbejdet med Rune Schrøder, men sammensætningen af næste sæsons trup gør, at vi ikke kan beholde alle spillere i truppen. Vi har stadig et stort stykke arbejde, der skal udføres inden sæsonen slutter, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde sæsonen ud. Det kan bestemt ikke udelukkes, at Schrøder vender tilbage til FHK på et senere tidspunkt i sin karriere,” siger Thomas Renneberg-Larsen.

 

Rune Schrøder har været glad for sin tid i FHK og han håber at slutte godt af i klubben.
Det har ligget i kortene i noget tid, at jeg forlader klubben til sommer. Jeg har tænkt mig at gøre mit bedste som hidtil og håber at være med til at sørge for, at klubben forbliver i Primo Tours Ligaen,” siger Rune Schrøder og sender en hilsen til fansene:

 

Der er ingen tvivl om, at de har betydet noget ekstra både ude og hjemme. De var med til vores oprykningsfest og jeg ser dem tit inde i byen og hilser på dem. Det har givet os noget ekstra som hold at have dem i ryggen, og jeg vil gøre alt for at slutte sæsonen godt af sammen med dem,” slutter Rune Schrøder.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere