Peter Conrad skal stå i spidsen for FHK’s bedste kvindehold

Fra næste sæson tiltræder den rutinerede Peter Conrad som cheftræner for Fredericia Håndboldklubs håndboldhold.

 

Conrad har i mange år trænet forskellige hold i 1. division for både herrer og kvinder, og i denne sæson er han assistenttræner for Hadstens 1. divisions kvindehold, men til næste sæson tiltræder han for FHK’s kvindehold i 2. division.

 

– Med tilgangen af Peter Conrad får vi en dygtig træner, som har trænet på højt niveau i mange år, ligesom han har relevant træneruddannelse som diplomtræner. Conrad har en god tilgang til håndbolden og med en blanding af rutinerede spillere og unge talenter, så er jeg sikker på, at vi er godt rustet de kommende år på trænersiden, og vi kan få opfyldt klubbens ambitioner. Conrad er helt med på præmissen om, at det er oprykning efter næste sæson, og at der i løbet af sæsonen skal skabes et fundament, så vi bliver en fast del af 1. division, siger administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen.

 

Selvom det har været en svær sæson for 1. division kvinder og nedrykning til 2. division, så er det klubbens ambitioner, at vi skal retur til 1. division efter næste sæson. Derfor er dameformand Dennis Niess allerede i gang med at sammensætte et stærkt mandskab til den kommende sæson.

 

– Vi vil gerne fastholde hele den nuværende trup og suppleret med vores talentfulde U19-piger, som har gjort det helt fantastisk i år, så vil jeg ”næsten” garantere en oprykning efter næste sæson. Vi har fået nogle værdifulde erfaringer i 1. division i år, og vi vil bruge dem fremadrettet og sikre, at FHK’s bedste kvindehold bliver en fast del af 1. division, så vores talentudvikling kan blive styrket, og vi i fremtiden vil have mange egne talenter på førsteholdet, siger Dennis Niess.

 

Hovedpersonen selv, Peter Conrad, blev tiltrukket af de rammer, som blev præsenteret.

 

– Vi skal være et stabilt 1. divisionshold på sigt. Jeg er blevet præsenteret for en direkte plan, hvor man laver tiltag med kommunen for at fremme kvindehåndbolden i Fredericia. Man har gjort sig konkrete tanker, og jeg må sige, at det ikke er hver dag, man modtager så gennemarbejdet et oplæg. Derfor sagde jeg ja til at komme til Fredericia, siger Conrad.

 

Med ansættelsen af Peter Conrad, der har skrevet under på en to-årig aftale gælden fra den 1. juli, stopper Mia Nygaard Hansen og Jakob Kruse som træner for klubbens bedste kvindehold. Kruse fortsætter omkring U15 og U19-holdet, mens Mia Nygaard Hansen forbliver som målmandstræner for U15, U17 og U19-pigerne.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere