Optakt: Fokus på to nye point mod HØJ
I morgen kl. 15.00 går det igen løs i Bambuni Herreligaen, når vi tager turen til Ølstykke-Hallerne for at møde HØJ Elite på udebane.
Efter sejren over Grindsted hjemme og en stærk præstation i onsdags mod Sønderjyske, skal vi forsøge at bygge videre på de gode takter og tage endnu to point med hjem til Fredericia.
Martin Bisgaard ser frem til første opgør mod oprykkerne fra HØJ:
“Jeg glæder mig til at skulle møde HØJ for første gang. De har jo et spændende projekt kørende, og har, selvom de er oprykkere, oprustet helt vildt og har et rigtig godt hold. Vi skal over og ride videre på den lille bølge, som vi har startet med en sejr over Grindsted hjemme og en god sejr i Sønderjyske i onsdags. Vi skal over og have to point med hjem.”
Om modstanderen tilføjer han:
“De har, ligesom os, fået en blandet start på sæsonen. Spiller for spiller, har de individuelt meget kvalitet. Det er også det, som deres spil bærer præg af, så vi skal være velforberedte på, hvad den enkelte spiller kommer med.”
Bisgaard afslutter:
“Jeg forventer en intim stemning i en lille hal, men HK Ultras er selvfølgelig med os! Det bliver en intens fight, som vi skal bruge 60 minutter på at få hevet hjem.”
Der er kampstart kl. 15.00, og du kan følge kampen på Tophåndbold eller via vores story på Instagram og Facebook.
// FHK
HEAD2HEAD: FHK VS. HØJ
| Fredericia HK | HØJ | |
| Mål | 298 | 294 |
| Mål pr. kamp | 29.80 | 29.40 |
| Udvisninger | 33 | 34 |
| Scoringsprocent | 65% | 59.27% |
| Tekniske fejl | 98 | 65 |