Optakt: FHK jagter point på svær udebane lørdag aften

I morgen aften kl. 18.00 er der kampstart, når FHK besøger Mors-Thy Håndbold i Sparekassen Thy Arena. Der venter FHK en svær udebane mod et Mors-Thy-mandskab, der har fået en flot start på sæsonen og pt. har hjemme på 3. pladsen. Noget som vores nr. 93 Anders Martinusen også fremhæver, da han fortæller om sine forventninger til kampen:

”Vi forventer, at de kommer med et enormt tryk. Vi har generelt svært ved at spille deroppe og har ikke høstet så mange point de seneste sæsoner. De er sindssygt gode på hjemmebane og i år har de bare generelt vist et højt niveau. Mange steder på banen er de formstærke i øjeblikket, så jeg tror det bliver en kamp, hvor de rigtig gerne vil sætte sig på det fra start af.”

En af dem, der er værd at bemærke på Mors-Thy-mandskabet er den unge playmaker Victor Norlyk, der for alvor har sat sit aftryk i sæsonens første kampe:

”Vi har selvfølgelig kigget på Victor Norlyk. Han gør det rigtig godt lige nu og binder både deres kontraspil og angrebsspil sammen. De vil jo gerne spille hurtigt og direkte, så vi prøver at se, om vi kan få ødelagt den rytme og få skubbet lidt til Victor. Men han er jo ikke alene. De har flere spillere, der har sat sig på et højt og stabilt niveau, så vi skal forsøge at skabe noget uro i deres angrebsspil, så vi kan få en kamp, der bliver lidt mere fysisk.”

Martinusen er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at lykkes mod Mors-Thy:

”Vi skal have slået deres kontrafase i stykker og vi skal være stabile og stærke i vores spil, så vi formår at gøre kampen svær for dem. Men det bliver en svær opgave, det er der ingen tvivl om.”

Der venter en spændende kamp i Thy Arena kl. 18.00, når det gælder to point. Kampen sendes på TV2 Sport fra kl. 17.50.

//FHK

 

HEAD2HEAD: PLAYMAKER

Jonas Kruse Anton Houe
Mål 15 10
Assists 12 2
Udvisninger 1 0
MEP (most effective player) 7.63 6.23
Tekniske fejl 12 8

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere