Frustrerende aften i Ringsted

Et nederlag på 30-25 blev desværre resultatet søndag aften i Ringsted efter en kamp, hvor vi havde svært ved at finde rytmen fra start til slut. Brændte chancer og tekniske fejl gennem hele kampen forhindrede os i at komme ordentligt ind i opgøret, og på trods af flere forsøg på at kæmpe os tilbage var TMS Ringsted bedre på dagen.

Vi får en svær start, hvor to tekniske fejl og en afbrænder sender os bagud 4-1. Mossestad reducerer til 4-2 efter otte minutter, men vi kæmper med at score, og TMS udbygger til 7-3. Det får Gudmundur til at tage timeout. Vi hænger i, og Frandsen leverer to store redninger, der gør, at Martinusen kan udligne til 9-9 efter 19 minutter. TMS Ringsted reagerer med en timeout, og kort efter koster en teknisk fejl og to afbrændere os dyrt – TMS øger til 12-9, og derefter til til 15-10. Vi går til pause bagud 16-12.

Anden halvleg begynder med en reducering af Moberg til 16-13, men vi har fortsat svært ved at få bolden i kassen. Frandsen holder os dog inde i opgøret, og efter 13 minutter af anden halvleg kan Anders Martinusen score til 21-20, og vi er dermed kun bagud med ét mål. En teknisk fejl forhindrer os i at udligne, og TMS udbygger føringen til 22-20. Vi får endnu en mulighed for at udligne, men misbruger den, og TMS øger til 24-21 med syv minutter igen. Gudmundur tager timeout, Kjeldgaard reducerer, men Haagen i TMS-målet lukker af, og vi kommer bagud 28-24 med halvandet minut igen. Endnu en teknisk fejl giver TMS mulighed for en sidste scoring, og vi taber 30-25.

Nu venter en kort landsholdspause, der også betyder, at vi ikke har nogen kampe i den kommende uge. Næste gang vi træder på banen er onsdag d. 19. marts kl. 20.00, hvor vi møder oprykkerne fra Grindsted GIF på udebane.

// FHK

𝗞𝗔𝗠𝗣𝗦𝗧𝗔𝗧𝗜𝗦𝗧𝗜𝗞: 𝗧𝗠𝗦 𝗩𝗦 𝗙𝗛𝗞

Kampens målscorere: Anders Martinusen 6, Kasper Palmar 5, Mads Kjeldgaard 3, Fredrik Mossestad 3, Sebastian Henneberg 2, William Moberg 2, Reinier Taboada 2, Martin Bisgaard 1, Evgeni Pevnov 1.

Kampens redningsprocent: Sebastian Frandsen 34,21% (13/38).

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere