Fra Spanien til Fredericia – Velkommen til Rolando!

Selvom spillerne først officielt begynder opstarten i næste uge, har nogle af de nye spillere allerede fundet vej til Fredericia. 26-årige Rolando Uríos González er allerede at finde i Middelfart Sparekasse Arena, efter han og kæresten netop er rykket til Fredericia. Vi har taget en snak med vores nye stregspiller om at flytte fra Spanien til Fredericia.

Rolando, velkommen til Fredericia! Hvordan har rejsen været fra Spanien til Fredericia? 

“Tak! Rejsen var rigtig lang. Vi er kørt herop i bil og brugte tre dage på det. Vi kørte indover Paris og Düsseldorf på vejen, men nu er det dejligt at være her.”

Er i kommet godt på plads i den nye lejlighed?

“Ja, alt er perfekt. I går var jeg også nede i byen og shoppe og det virker som en rigtig dejlig by.”

Har du nået at holde lidt ferie efter sæsonen sluttede i Spanien og hvad har du brugt ferien på? 

Efter sæsonen sluttede i Spanien var jeg en uge med familien i Valencia. Efter den uge har vi brugt tiden på at pakke ned og gøre klar til at skulle flytte til Fredericia, så jeg har ikke haft tid til mere ferie end det. 

Glæder du dig til at starte sæsonen her og møde dine nye holdkammerater?

“Jeg glæder mig meget til at møde mine nye holdkammerater, trænerne og ikke mindst fansene! Jeg glæder mig til at spille foran HK Ultras. Jeg har set en masse kampe efter jeg vidste at jeg skulle hertil og jeg glæder mig meget til at skulle spille i Middelfart Sparekasse Arena.”

Rolando og resten af truppen trækker officielt i træningstøjet i næste uge og du har allerede mulighed for at se dem i aktion på hjemmebane d. 5. august, hvor vi spiller træningskamp mod TMS Ringsted kl. 18.00. Se programmet for alle vores træningskampe her. 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere