Første udebanekamp går til Rødovre
I morgen byder på sæsonens første udebanekamp, når 1. divisionskvinderne tager turen over Storebælt, hvor de møder Rødovre HK. Kampen spilles i Rødovre Stadionhal, når startfløjtet lyder kl. 15.30.
Efter en god sæsonstart, hvor det blev til to point på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena, er troen på flere point vokset. En afgørende faktor for de to point mod Sæby HK, var vores målmand Kira Jensen. Hun udtaler her om vores sæsonstart:
“Starten på vores sæson har været den bedst mulige start, med en sejr over Sæby. Det giver tro på endnu flere point”
Om den kommende sæson, udtaler hun:
“Mine forventninger til den kommende sæson er at den bliver hård, og vi virkelig skal kæmpe vores og stå sammen som hold. Men gør vi det, er jeg sikker på at vi bliver i 1. div. til næste sæson.”
Der er en svær kamp i vente, hvor vi møder et rutineret 1. divisionshold, men troen på to point er der:
“Mine forventninger til kampen lørdag imod Rødovre er at, det bliver en svær kamp. De har mange med rutine. Vi har en lang køretur foran os, men så længe vi spiser op og er fokuserede er jeg sikker på, at vi giver dem kamp til stregen om de to point”
Kampen spilles i morgen kl. 15.30 i Rødovre Stadionhal. Du kan følge kampen på vores Intagram og Facebook.
// FHK