FHK tabte knebent til svensk tophold

FHK er i disse dage på træningslejr i Sverige, og torsdag blev den første kamp spillet, hvor det blev til et nederlag på 26-24 til Malmö.

Malmö slog i sidste sæson Skjern ud af EHF-Cup, og i den hjemlige liga endte de på tredjepladsen i grundspillet, mens kvartfinalen blev endestationen i slutspillet.
Der ventede derfor et mandskab af høj kvalitet i den første træningskamp i Sverige.

 

Det var en fysisk kamp, hvor der blev gået til den. De to hold fulgtes ad til stillingen 11-11 efter 27 minutter, men med tre mål i træk gik Malmö til pause foran 14-11.

 

I starten af anden halvleg trak Malmö yderligere fra og kom foran 22-16 efter 42 minutter, men efterfølgende fik FHK stabiliseret forsvaret. Jens Fredsgaard lukkede af i målet og med scoringer fra blandt andet Cornelius Kragh, Kristian Stoklund og Nikolaj A. Nielsen fik FHK reduceret til 23-21, med otte minutter tilbage af opgøret. Med to minutter igen var stillingen 25-23 til Malmö, og FHK havde chancen for at komme tættere på, men marginalerne manglede, og derfor endte kampen med en Malmö-sejr på 26-24.

 

Fredag står den på restitutionstræning, styrketræning og afslapning inden Kristianstad venter i en ny træningskamp i morgen lørdag.

 

FHK’s målscorere: Kristian Stoklund 8, Cornelius Kragh 5, Nikolaj A. Nielsen 3, Kasper Young 2, Nicolaj Nørager 2, Jakob Frederiksen 1, Mads Christiansen 1, Malte Pedersen 1 og Rasmus Meyer 1.

 

 

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere