FHK-kvinder rykker op i 1. division

Fredericia Håndboldklubs 2. divisionskvinder sikrede sig tirsdag aften oprykning til 1. division uden at være i kamp.

 

FHK’s bedste kvindehold har tre runder før sæsonafslutning sikret sig oprykning til 1. division. Holdets nærmeste rival, Rækker Møller, tabte tirsdag aften på udebane med 23-22 til Næsby, og dermed kan fredericianerne ikke længere hentes, da Silkeborg-Voel som ligger delt nummer 2, ikke kan rykke op, da de har et hold i kvindeligaen.

 

– Næsten hele holdet var tilstede i Næsbyhallerne for at overvære kampen, der efterfølgende kunne juble. Folk var glade, og det er en forløsning. Vi har haft som mission siden august at ville rykke op, siger træner Mia Nygaard Hansen.

 

I sæsonens løb er det hidtil kun blevet til ét nederlag i 17 kampe, og holdet har en plusmålscorer på 187 mål. Nu er målet at gøre rent bord i de to kommende udekampe, inden sæsonen afsluttes med en hjemmekamp den 31. marts på hjemmebane mod netop Rækker Mølle.

 

– Vi har været stabile sæsonen igennem, og bortset fra mod DHG, hvor vi virkelig spillede skidt og tabte, har vi gjort det godt. Vi har haft en intention om at klø på i alle 60 minutter uanset, hvor stort vi har været foran, og det afspejler vores målscorer også, siger Mia Nygaard Hansen.

 

Til næste sæson er FHK-kvinderne dermed tilbage i 1. division, som holdet rykkede ud af i 2018/19-sæsonen.

 

– Det bliver noget andet. Vi har en tro på at holde på stammen og selvfølgelig er der en verden til en forskel på de to rækker, men vi har et sindssygt godt fællesskab, som har båret os igennem. Derfor er jeg glad for, at vi kommer til at have stort set samtlige af de nuværende spillere til næste sæson, og så skal vi have et par spillere til udefra, fortæller Mia Nygaard Hansen.

 

For formand i Fredericia Håndboldklub, Bent Jensen, er det vigtigt nu at kunne sætte kryds ud for oprykning.

 

– Vi er superstolte over at kvinderne er tilbage i 1 division. Det har hele tiden være målet at få kvinderne tilbage i 1 division, og en del at vores arbejde med også at have et kvindehold på elitært niveau, så vores mange unge pigetalenter har noget at se op til. Vores piger i U19 1. division har klaret sig flot, og Jakob Kruses piger i U17 fører rækken suverænt, ligesom pigerne i U15, U13 og U11 spiller på højt niveau. Målsætningen er, at fastholde kvinderne i 1 division og at vi ser mange af vores pigetalenter på første holdet i fremtiden, siger Bent Jensen.

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere