Nedtakt: FHK-GOG

Lørdag eftermiddag i Gudme, blev stolpe ud i en til tider elektrisk håndboldkamp. Vi taber 34-29 til et velspillende GOG-mandskab, som gjorde livet surt for os, inden vi viste enorm gejst, og vandt 2.halvleg med 17-13.

 

Lad os ikke dvæle så meget ved 1.halvleg… det var en træls omgang, med flere tekniske fejl, og en landsholdsstjerne (Gidsel), i absolut hopla. Det gjorde betingelserne svære, og selvom vi på tribunerne ejede hallen, så var det ikke nok til at holde det velspillende GOG-mandskab fra fadet. Ydermere stod Thorbjørn Bergerud, vel, sin bedste kamp for GOG denne eftermiddag.

 

2.halvleg derimod var bedre. I starten skulle vi lige finde vores fødder, og billedet lignede lidt det samme, som i 1.halvleg, men så begyndte spillet at rulle. Anders Kragh Martinusen var en evig kilde til uro, hvor han med mål og fight spillede FHK tilbage i kampen. Derudover fik Nørager og Cornelius Kragh sat noget tempo i angrebsspillet, og det gav plads til vores fløje, hvor Mads Lenbroch og Jakob Frederiksen leverede fornemme præstationer. Dette, i en kombination med Emil Tellerup opadgående kurve, skabte tro på et overraskende comeback. Sådan skulle det ikke helt gå, men drengene vandt FLOT 2.halvleg med 17-13, og det er værd at tage med til den vigtige pokalkamp tirsdag.

 

Topscorer for FHK blev Anders Kragh Martinusen med 6 kasser!

 

Næste kamp er tirsdag d. 5/10 kl. 20:30, hvor vi spiller sæsonens vigtigste kamp, mod Mors/Thy Håndbold i kvartfinalen i Santander Cup. HUSK DU KAN STADIG KØBE BILLETTER TIL KAMPEN!

 

Vidste du at… Jakob Frederiksen i dag spillede sin kamp nr. 98 for klubben dvs. han runder snart en imponerende milepæl!
OBS! (kampe noteret spillet efter 2012 og for 1.div/Liga)

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere