Nederlag i sæsonens sidste kamp

Vi afsluttede sæsonen med et nederlag på 31-28 til GOG. Selvom det var en tæt kamp, hvor vi i perioder formåede at presse hjemmeholdet, blev det GOG, der trak det længste strå i sæsonens sidste opgør for vores vedkommende.

Første halvleg startede jævnbyrdigt, men en række brændte chancer og tekniske fejl betød, at GOG kunne bringe sig foran 9-5 efter 22 minutters spil. Vi kæmpede os tilbage, og Einar Olafsson reducerede til 10-9 med fire minutter igen af halvlegen. Alligevel måtte vi gå til pause bagud 13-11 efter to fejlafleveringer kort før pausen.

Anden halvleg startede godt, og i det 31. minut udlignede vores topscorer i kampen, Anders Martinusen, til 13-13. Vi holdt fast og fulgte godt med, men efter 44 minutter fik GOG igen slået et lille hul med en scoring til 21-18. Selvom vi blev ved med at kæmpe og kampen var tæt, endte det med et nederlag på 31-28 i Svendborg Arena.

Opgøret markerede samtidig den sidste kamp i FHK-trøjen for otte af vores spillere: Reinier Taboada, Lasse Balstad, Nikolaj Nielsen, Sebastian Hennberg, Thorsten Fries, Einar Olafsson, Anton Filtenborg og Mads Emil Møller.

Selvom slutningen på sæsonen ikke blev, som vi havde håbet, ser vi frem mod nye mål og bl.a. europæisk håndbold, der venter i den kommende sæson.

// FHK

KAMPSTATISTIK: GOG VS. FHK

Kampens målscorere: Anders Martinusen 6, Fredrik Mossestad 4, Reinier Taboada 3, Jonas Kruse 2, Nikolaj Nielsen 2, Lasse Balstad 2, Fredrik Jægerum 2, Mads Kjeldgaard 2, Malthe Hejsel 2, Einar Olafsson 2, Kasper Palmar 1.

Kampens redningsprocent: Rasmus Storm 16,1% (5/31).

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere