Fredericia Håndboldklub og Adidas fortsætter stærkt partnerskab frem til 2030

Fredericia Håndboldklub kan med glæde meddele, at samarbejdet med den internationale
sportsudstyrsproducent, Adidas, forlænges med yderligere fem år. Den nye aftale løber frem til
sommeren 2030.

Aftalen betyder, at Adidas fortsat vil være klubbens officielle tøjsponsor, der klæder klubbens
ligaherrer, medlemmer og fans på med kvalitetsudstyr. Dermed fortsætter det stærke
partnerskab, der allerede har eksisteret i en årrække, og som nu cementeres yderligere med en
markant forlængelse.

Direktør for Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, udtaler:

”Vi er utroligt stolte af, at en verdensomspændende spiller som Adidas har valgt at fortsætte og
endda udbygge samarbejdet med os. Aftalen afspejler vores sportslige ambitioner og bekræfter
samtidig, at Fredericia Håndboldklub bevæger sig i den rigtige retning. Vi glæder os især til snart
at kunne præsentere en specialdesignet spilletrøje og flere unikke Adidas-produkter i klubbens
webshop.”

Han fortsætter:

”Adidas har tydeligt vist, at de tror på Fredericia Håndboldklub og de visioner, vi har for fremtiden. Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, alle omkring klubben yder hver eneste dag for at løfte os endnu højere.”

Den nye specialdesignede spilletrøje og en række andre eksklusive Adidas-artikler vil være
tilgængelige på Fredericia Håndboldklubs officielle webshop fra august måned.

Team Sales Specialist ved Adidas Danmark, Jesper Lund, glæder sig også over forlængelsen af
samarbejdet:

”Vi er stolte af at være på brystet af en så fremadstormende klub som Fredericia Håndboldklub i
yderligere mindst fem sæsoner. Forlængelsen af denne aftale bygger på det gode arbejde der gøres i klubben dagligt, samt de perspektiver vi sammen ser for klubben sportsligt, for medlemmerne
og ikke mindst klubbens fans. Fremadrettet vil vi arbejde endnu tættere sammen, hvilket allerede i den kommende sæson vil afspejle sig i designet af spilletrøjen samt udbyggelse af
fankollektionen.”

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere