Besøg fra vores kommende målvogter

Sander Heieren skifter fra sommeren 2025 til Fredericia Håndboldklub på en 3-årig aftale. I begyndelsen af april besøgte han Middelfart Sparekasse Arena, hvor vi tog en snak med ham,

Hvad var det ved Fredericia Håndboldklub du synes lød mest tiltrækkende?

“Først og fremmest er det et godt hold! Og så har jeg hørt meget godt om klubben. Og jeg har hørt at det er en god arena og rigtig gode fans. Det var det der tiltrak mig mest. Det er også det naturlige næste skridt for mig i min karriere, at tage et skridt op til topklub.”

Har du hilst på nogen af dine kommende holdkammerater?

“Ja, jeg var ude at se på lejligheder i dag og der hilste jeg på Fredrik Mossestad.”

Det er jo en landsmand – er det rart at du har en landmand klubben?

“Selvom vi jo selvfølgelig skal snakke dansk til træning og kamp, så er det rart at man kan snakke norsk  uden for banen. Bare det man har en norsk holdkammerat, som man kan snakke lidt med, som også deler samme kultur, det er meget givende.”

Nu nævnte du jo vores fans. Hvordan forventer du det bliver at spille med HK Ultras som den 8. mand på banen og ikke en modstander?

“De er meget passionerede og de er meget gode til at heppe. Jeg har selv stået i målet her i arenaen og hørt når de giver den gas. Jeg har også selv fået nogle kommentarer med på vejen. Det kan jeg godt li´, når der er en god fangruppe der er med til at skabe god stemning.”

Hvilke ambitioner har du for dig selv?

“Først og fremmest at udvikle mig som person og som målvogter. Jeg vil gerne redde rigtig mange bolde. Jeg vil gerne bidrage til, at vi som hold er i toppen af ligaen og spiller med om medaljer. Jeg skal spille bag et nyt forsvar og glæder mig til at arbejde sammen med Sebastian Frandsen og målvogtertræner, Johnny Ebbesen.”

Hvad kan du personligt bidrage til holdet med?

“Godt humør! God energi kan jeg godt lide.”

Der skal lyde et stort held og lykke til Sander i jagten på bronzemedaljerne i denne sæson og så ser vi frem til at have ham med på holdet til den kommende sæson.

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere