Vi jagter point i det sjællandske

I morgen venter en svær udebane i Ringsted, når vi står overfor TMS Ringsted i Poul Christensen Arena med kampstart klokken 20.00. Modstanderen i morgen indtager i skrivende stund ligaens 11. plads med 16 point efter 20 kampe, mens vi selv lige nu deler 3. pladsen med Skanderborg AGF med 27 point efter 20 kampe. Dog har vi en kamp i hånden i forhold til Skanderborg AGF, som har spillet deres kamp nr. 21. Topstriden gør derfor også, at det bliver en kamp om 2 vigtige point, der venter i det sjællandske i morgen.

Vores topscorer, Reinier Taboada, udtaler om opgøret, der venter i morgen:

“Jeg tror, at vores kamp mod TMS Ringsted i morgen bliver en kamp med rigtig meget intensitet. TMS Ringsted er et hold, som har gjort det rigtig godt på hjemmebane i flere kampe, og vi har også tidligere selv haft det svært i Ringsted – så deres hjemmebane skal vi være klar på, når vi går ind til kampen i morgen. Derudover er TMS Ringsted en dygtig modstander med meget interessante spillere på holdkortet.”

Sidst vi mødte TMS Ringsted, sikrede vi os en sejr på 34-28 på hjemmebane i en kamp, hvor vi var i front fra start til slut. I morgen venter så endnu et opgør, hvor fokus især er på at minimere de tekniske fejl, som spillede en afgørende rolle i seneste kamp mod Ribe-Esbjerg HH:

“For at sikre os 2 point i Ringsted i morgen skal vi først og fremmest have fokus på ikke at tabe bolden og minimere vores tekniske fejl. Derudover skal vi selvfølgelig have fokus på at være skarpe, både i vores forsvarsspil og i vores angrebsspil, for at kunne tage 2 point med hjem fra Ringsted.”

Der fløjtes op til kamp kl. 20.00 i Poul Christensen Arena i Ringsted. Kampen sendes på TV2 Play, og ellers er det som altid muligt at følge livescore-opdateringer i vores story på Instagram eller Facebook.

// FHK

 

𝗠𝗢𝗗𝗦𝗧𝗔𝗡𝗗𝗘𝗥𝗙𝗢𝗞𝗨𝗦

Klubnavn TMS Ringsted
Hjemmebane Poul Christensen Arena
Kampstatistik 7 vundet, 11 tabt, 2 uafgjort
Cheftræner Kenneth Olsen
Topscorer Tobias Nielsen (102 mål)
Udvisninger 56
H2H-kampe  

20.10.2024:𝗙𝗛𝗞(𝟯𝟰)-TMS(28)

27.4.2024:𝗙𝗛𝗞(𝟮𝟵)-TMS(25)

5.4.2024:𝗧𝗠𝗦(𝟮𝟴)-FHK(25)

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere