Optakt: Vi skal tilbage på sporet
Efter et nederlag til Aalborg Håndbold på 8 kasser, er vi nu tilbage i egen hule, hvor Skanderborg AGF Håndbold kommer forbi til et fredagsbrag.
Det var tomhændede vi måtte vende snuden hjem fra Gigantium, da vi senest mødte Aalborg Håndbold på udebane. Vi ramte ikke helt dagen og taber derfor fortjent på en meget svær udebane, hvor Anders Martinusen nok engang beviste at han er inde i en fremragende periode med 9 mål på 11 forsøg.
Nu venter en anden opgave på hjemmebane, når Skanderborg AGF Håndbold kommer til thansen ARENA, De har været inde i en svær periode, hvor det blot er blevet til 2 point i de seneste 5 kampe. Det er kun den absolutte bundprop, KIF Kolding, og Lemvig-Thyborøn der har samlet færre point sammen over samme periode.
Formen er en ting, men kigger man på vores indbyrdes opgør, så er der lagt op til et spændende og tæt opgør! Vi har vundet 4 af de seneste 5 opgør med en margin på hhv. 1, 2, 3 og 2 mål. Sidst vi mødte dem var på udebane, hvor vi spillede os i de historiske semifinaler, som siden blev til bronzemedaljer.
Med flere gode minder mod vores kommende modstander, har vi taget en snak med vores nyudtagede islandske landsholdsspiller, Einar Olafsson om hvad der skal til for at vi kan tage de to point.
Vi skal igen stå godt i forsvaret. Det plejer vi at gøre når vi møder Skanderborg AGF. Kan vi lykkedes med det giver vi også målmændende nogle bedre arbejdsbetingelser. Jeg synes vi har været godt med angrebsmæssigt de seneste par kampe, så kan vi komme let til målene er vi kommet et godt stykke af vejen. lyder det fra Einar Ólafsson.
Vi glæder os til et fredagsbrag i thansen ARENA, hvor der er ved at være optager på alle siddepladser!
//FHK