Nedtakt træningskamp – Sejr i Hamborg efter stærk FHK-indsats

Onsdag aften fortsatte vi forberedelserne frem mod den nye sæson med en træningskamp på udebane mod Handball Club Hamburg. Mod Bundesligamandskabet leverede vi en stærk holdindsats og kunne efter en dramatisk afslutning tage en 31-30-sejr med hjem fra Hamborg.

Fra start blev der arbejdet hårdt for hinanden, og gennem hele kampen bød mange spillere ind. Vi fik vist gode takter i begge ender af banen, og kampen gav samtidig mulighed for at arbejde videre med relationerne og de aftaler, der skal sidde endnu skarpere frem mod sæsonstart.

HCH gav os en god test på højt niveau, og opgøret forblev tæt helt frem til de sidste sekunder. Her viste vi både vilje og ro til at blive ved med at jagte sejren.

William Moberg viste vejen offensivt og sluttede som vores topscorer med syv mål. Anders Martinusen leverede samtidig en stærk arbejdsindsats og knoklede på i begge ender af banen. Han bidrog med masser af energi og tre scoringer.

Afgørelsen faldt først efter tid. Ved stillingen 30-30 blev vi tilkendt et straffekast, og William Moberg tog ansvaret. Han sendte sikkert bolden i mål og sikrede os sejren på 31-30.

Dermed tager vi både en sejr over et Bundesligahold, en stærk holdpræstation og værdifulde kampminutter med videre i forberedelserne.

Næste træningskamp venter allerede på lørdag d. 15. august, hvor vi er tilbage i Middelfart Sparekasse Arena. Her tager vi imod Ribe-Esbjerg HH kl. 13.00.

Der er gratis adgang til kampen, så kom forbi arenaen og få et kig på holdet inden sæsonstart.

FHK’s målscorere:
William Moberg 7, Kasper Young 3, Mads Kjeldgaard 3, Kasper Palmar 3, Anders Martinusen 3, Kristian Hübert 2, Martin Bisgaard 2, Morten Jørgensen 2, Adam Ljungquist 2, Henrik Jakobsen 2, Julius Mørch 1 og Malthe Hejsel 1.

 

 

FOTO: Thorge Huter / HCH

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer