FHK sluttede 2018 af med sejr

Fredericia Håndboldklubs 1. divisionsherrer sluttede 2018 af med en sejr hjemme i thansen Arena, hvor Ajax København blev besejret med 26-22.

 

Det var to formstærke mandskaber, der mødtes i thansen Arena. Begge hold kom ind til kampen med fem sejre i træk, men der var nervøsitet på fra start.

 

Angrebsspillet var forkrampet i begge ender af banen, og det afspejlede en lav score i kampen også. Stillingen var således 5-4 til FHK efter 15 minutter, hvor FHKs Rune Andersen sendte et brag af et langskud i mål.

 

Også Jakob Mikkelsen begyndte at byde sig til, og han bragte FHK på 8-5 med otte minutter tilbage af første halvleg. En udvisning af Rasmus Meyer satte dog kun i Ajax, der udlignede til 8-8 , og gæsterne endte med at gå til pausen foran 10-11, da Gustav Falholt scorede første halvlegs sidste mål.

 

I anden halvleg kom der andre boller på suppen fra FHK angrebsmæssigt. Rune Schrøder og Martin Bisgaard fik sat flotte scoringer ind, og i målet fortsatte Jimmi Andersen med at spille stort, og det gav FHK en føring på 15-12 med 22 minutter tilbage af opgøret

 

FHK så sig ikke tilbage, og anført af Kristian Stoklund og Jimmi Andersen endte FHK med at vinde kampen 26-22, som gør, at FHK som minimum holder julepause på en delt førsteplads.

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere