9-måls nederlag til KIF Kolding

Mandag aften var der lagt op til et vaskeægte lokalbrag mellem KIF Kolding og FHK i Sydbank Arena. FHK kom godt fra start, men udeholdet fik igennem kampen store udfordringer med KIF Kolding’s 7-6 spil. I angrebet blev der brændt mange chancer og dette resulterede i et 31-22 nederlag. 

 

FHK kom flyvende fra start i lokalopgøret. Nicolaj Nørager indledte med en flot scoring og efterfølgende udspil til Kasper Young, der eksekverede med en scoring. Efter 7 minutter var udeholdet fra FHK foran 1-4.

 

Cheftræner for KIF Kolding, Andreas Toudahl, kaldte derfor sit hold til time-out og dette skulle vise sig, at have den ønskede effekt. KIF Kolding begyndte at æde sig ind på FHK’s forspring og efter 22 minutter kunne Peter Balling bringe ligevægt i regnskabet til stillingen 8-8.

 

Kampen bølgede efterfølgende frem og tilbage, men en udvisning til Mathias Hedegaard forårsaget i det 28. minut var medvirkende til, at FHK måtte gå til pause bagud 13-12.

 

Kristian Stoklund startede 2. halvleg med at udligne til stillingen 13-13, men derfra så KIF Kolding sig ikke tilbage. Efter 42 minutter bragte Peter Balling hjemmeholdet foran 19-15 og FHK tog time-out. Desværre havde time-outen ikke den ønskede effekt.

 

KIF Kolding’s målmand Ágúst Eli Björgvinsson fandt storspillet frem og KIF Kolding fortsatte med at øge deres føring til slutresultatet 31-22.

 

Næste gang herrerne skal i aktion er den 6. oktober, når de forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold gæster thansen ARENA.

 

Topscorer for FHK: Mads Lenbroch 4, Nicolaj Nørager 4, Martin Bisgaard 3, Kristian Stoklund 3, Kasper Young 2, Jakob Mikkelsen 2, Anders Kragh Martinusen 2, Mathias Hedegaard 1, Rasmus Meyer 1. 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere