Totalhåndboldstævne lørdag d. 6. november
14 hold fra U6, U7 & U8 deltog lørdag d. 6. november Totalhåndboldstævne i thansen ARENA.
Totalhåndbold er glæde, boldføling, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbolden for de yngste spillere. Det er et stævne der har til formål at give de yngste lyst til at spille håndbold, og det var en stor glæde for os, at kunne afholde et sådant arrangement.
Der er fire spillere på banen fra hvert hold hvoraf en er målmand, som dog ikke har særskilt målmandstrøje og som opfordres til at gå med i angreb. Man lader ikke børnene stå fast på mål, da børnenes udvikling spillemæssigt er bedst, hvis de skifter på positionerne. Derudover får man en række andre spilsituationer og spilmønstre, med de fleksible pladser.
I Totalhåndbold ønskes der flow i spillet og at undgå for mange spilstop. Vi deltog med 5 hold, hvor der var 30 spillere fordelt, og generelt var stævnet en kæmpe succes for alle parter.