Nedtakt: FHK-KIF Pokalkamp

I en fuldkommen elektrisk thansen ARENA spillede FHK 1/8-finale i Santander Cup mod ærkerivalerne fra KIF Kolding. Som altid til disse opgør er der masser af nerve og intensitet, men man kunne mærke allerede fra opvarmningens start, at kulissen ville give det hele et nøk op.

 

Kampen startede meget nervøst. I de første 4 minutter blev der ikke scoret, indtil KIF Kolding bragte sig foran på et straffekast. Derefter indfandt træfsikkerheden sig, og en dum udvisning blev udslagsgivende for os, da vi kom bagud med tre. Frem mod halvlegen kom vi bedre med, og forsvaret anført af kaptajn Emil Tellerup fik dannet den mur, der sikrede en pauseføring på 13-12.

 

FHK startede 2.halvleg med et brag! Vi kom flyvende ud og førte lynhurtigt med fire. Fredericia-drengen Kristian Stoklund var i hopla, og sammenspillet med Nicolai Nørager og nytilkommende Mads Christiansen flød bedre og bedre. Intensiteten blev skruet i vejret, alt imens publikum skabte et inferno leverede spillerne på banen. Det var tydeligt at tyngden på bænken var bedre. Cheftræner Jesper Houmark skiftede klogt på en række nøglepositioner så hele bagkæden var frisk. En bagkæde hvor alle bidrog, og netop flowet i udskiftningerne gjorde at vi trak fra til sidst. Længe lignede det en relativt sikker sejr, men frem mod slutningen indfandt nervøsiteten sig, og KIF Kolding kom tilbage. Drengene viste dog klasse og stormede med tilskuerne fra KIF Kolding, og vandt 26-23.

 

En helt igennem fantastisk aften sluttede med en sejr over ærkerivalerne, i en fantastisk kulisse, som mindede os alle om, hvorfor vi elsker håndbold.

 

Topscorer for FHK – Kristian Stoklund med 9 mål

 

Vidste du at… Jens Fredsgaard i sin første kamp kan kalde sig mr. 100%. Fredsgaard snuppede 2 straffekast ud af 2 mulige!

 

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere