Vi jagter endnu en ligasejr mod Skanderborg AGF
I morgen gæster Skanderborg AGF vores hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena. SAH indtager aktuelt 6. pladsen i ligaen med 14 point efter 12 kampe, mens vi selv har hentet 17 point i 12 kampe og derfor indtager en 3. plads. Der er derfor lagt op til et spændende opgør mellem de to mandskaber i morgensdagens kamp.
Nikolaj Nielsen, som tidligere har spillet i Skanderborg Håndbold og derfor kender både cheftræner Nick Rasmussen og flere af spillerne fra SAH, udtaler:
“Det er altid sjovt at stå overfor både tidligere trænere og holdkammerater. Nick Rasmussen er en rigtig dygtig træner, som jeg har stor respekt for. Han har dog haft svært ved at vinde i Fredericia, så det håber vi fortsætter i morgen. Selvom jeg kender mange af drengene i SAH, synes jeg egentlig bare, det er sjovt at spille imod dem, og når kampen først er i gang, tænker man jo ikke over det. Der skal vi bare have to point!”
Nikolaj Nielsen påpeger specielt én spiller fra SAH, som kræver fokus:
“Det bliver en rigtig svær kamp. Jeg synes, at Skanderborg AGF er blevet bedre og bedre. Jeg tror dog på, at dem, der får bedst styr på deres angrebsspil, også er dem, der løber med sejren i morgen. Det tror jeg selvfølgelig på, at vi gør, fordi jeg synes, vi har et ekstra stærkt våben i vores syv mod seks spil. Jeg synes, at SAH har et bredt og stærkt hold med mange forskellige kvaliteter i bagkæden. De har dygtige skytter og nogle stærke mand-mod-mand-spillere. Jeg tror især, vi skal være ekstra opmærksomme på Fredrik Olsson, som virkelig kan udfordre vores offensive forsvar.”
Kampen fløjtes i gang i Middelfart Sparekasse Arena klokken 19.00. Har du endnu ikke sikret dig billet til opgøret? Så kan du gøre det lige her!
MODSTANDERFOKUS
Klubnavn | Skanderborg AGF Håndbold |
Hjemmebane | Djurslands Bank Arena i Aarhus og Fælleden i Skanderborg |
Kampstatistik | Vundet 7, tabt 5 |
Topscorer | Emil Lærke (62 mål) |
Udvisninger | 30 (60 minutter) |
Vidste du…? | SAH’s cheftræner, Nick Rasmussen, har tidligere været cheftræner i Fredericia |