Verdens bedste klubhold venter

Vores Europæiske turné bringer os til Ungarn, hvor mægtige Veszprém venter i denne runde af Machineseeker EHF Champions League. Det ungarske mesterhold vandt i begyndelsen af måneden Verdensmesterskabet for klubhold, hvor de besejrede Magdeburg i finalen efter forlænget spilletid.

Der er ingen tvivl om kvaliteten hos de ungarske værter, for kigger man ned over truppen, er den spækket med stjernespillere og landsholdsspillere fra de bedste landshold i verden. I målet finder vi danske Mike Jensen, der forrige sæson vandt Champions League trofæet med Magdeburg. Han danner målmandspar med spanske Rodrigo Coralles og sammen er de en dygtig sidste skanse. Derudover bliver angrebet orkestreret af franske Nedim Remili, der har sin dygtige landsmand på stregen i form af Ludovic Fabregas. Det er altså over hele linjen der er kvalitet hos Veszprém, som samtidig på hjemmebane må ses som favoritter til opgøret.

Vi var senest i aktion mod Ribe-Esbjerg HH på udebane i Herreligaen og med en forholdsvis sikker sejr, spillede vi os op på 10 point efter 7 runder og har dermed fået en god start på den hjemlige liga med sejre i de seneste 4 opgør.

Pointhøsten har ikke været stor i Champions League, men spillet har langt hen af vejen været rigtig flot. Senest på udebane i Paris, spillede vi helt op med de franske mestre til midten af 2. halvleg og beviste at vi godt kan være med på øverste hylde.

For anden uge i træk indtager vi en af de store europæiske håndboldarenaer, når et inferno af ungarske tilskuere venter på os i Veszprem! Vi er klar til at byde dem op til dans og vise dem hvem Fredericia er!

//FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere