seneste nyt

Nedtakt: Fokus på returkampen

Vi knoklede hårdt i første DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg, men måtte nøjes med et 27-27 resultat. Selvom uafgjort var skuffende, er der stadig positive elementer at tage med videre.

Læs mere

Optakt: Semifinalerne begynder!

Ligesom sidste sæson er vi at finde der hvor det hele afgøres. Torsdag skydes semifinalerne i gang og vi tager på hjemmebane mod Ribe-Esbjerg HH. Læs mere

Nedtakt: Ekstase i thansen ARENA!

1707 dage efter vores første kamp tilbage i Herreligaen gør vi det igen – besejrer de gule fra GOG hjemme i thansen ARENA! Læs mere

Nedtakt: Sejr over ærkerivalerne

Det var med flossede nerver og nedbidte negle, at tilskuerne i en propfyldt thansen Arena så til i de døende minutter af lokalopgøret mod KIF Kolding onsdag aften. Efter 58 minutters spil var det kun ét enkelt mål, der skilte holdene ad, og de to minutter, der fulgte, var et drama i bedste derbystil.

De sidste to minutter vender vi tilbage. Starter vi i stedet med kampens begyndelse, var der næppe nogen i hallen, der havde spået en tæt afslutning. Vi kommer blæsende ud af starthullerne og tager en føring på 6-1 efter 5 minutter, stemningen er elektrisk, og det ligner mest af alt en kamp, der kommer til at afspejle tabellen. Herefter følger der godt ti minutters tovtrækkeri, hvor holdene bytter scoringer, og da vi runder halvvejsmærket, banker en brandvarm James Junior Scott sin femte scoring i kassen til stillingen 12-7. Resten af halvlegen æder KIF langsomt forspringet, hjulpet på vej af en håndfuld tekniske fejl fra vores side, og vi går til pause helt lige, 16-16.

Første halvlegs afslutning giver anledning til en smule nervøsitet på lægterne, og fra starten af anden halvleg er det da også som om, at lidt nervøsitet har sneget sig ind hos begge hold. Et par brændte skud og fejlafleveringer åbner halvlegen, inden Kasper Young bryder dødvandet med sin fjerde scoring i opgøret. Holdene skiftes til at føre med et eller to mål halvlegen igennem, og det er her, vi vender tilbage til kampens sidste minutter.

Stillingen er 30-29 med mindre end to minutter igen og thansen Arena er på kogepunktet, da Sebastian Frandsen piller pynten af Erik Toft. Redningen sender bolden ud i favnen på Kasper Young, der fra egen banehalvdel dirigerer sin syvende scoring i det tomme KIF-mål. Samme kølighed har KIF ikke, da Jens Svane rammer stolpen med tredive sekunder igen. Et desperat fuldbanepres fra udeholdet giver plads til Martin Bisgaard, der sikrer os sejren og håneretten og sender koldingenserne hjem med endnu et nederlag i thansen ARENA.

// FHK

Optakt: Det hele afgøres i dag!

Ligakamp nr. 32 i sæsonen bliver sæsondefinerende, når GOG gæster vores hjemmebane til en gyser af et håndboldbrag!Læs mere