Sejr til FHK´s damer
En flot sejr til FHK Damerne
Efter en halvdårlig præstation i sidste spillerunde mod topholdet Ejstrup/Hærvejens HK, var damerne fra FHK igen i aktion mandag d. 17. februar, hvor SIF Ansager gæstede thansen arena.
I løbet at de sidste par sæsoner, har Ansager vist sig, som en yderst kompliceret modstander og vi gik derfor ydmygt til opgaven.
Til forskel fra kampen mod Ejstrup/Hærvejens, havde vi igen vores islandske spiller Hulda Dagsdottir til rådighed, efter hun har været ude med en brækket tommeltot og ydermere gjorde Amalie Moesgaard Knudsen comeback i FHK-trøjen, efter en afstikker til TPI.
1. halvleg blev en jævnbyrdig affære, hvor der i begge ender, blev spillet kontant i forsvaret og med godt tempo i angrebsspillet.
Ansager havde en godt spillende stregspiller, som momentvis voldte FHK-forsvaret problemer, men heldigvis fik pigerne dækker godt op for de øvrige Ansagerspillere, Kira Jensen tog fra i målet og venstrefløj Signe Mølby førte godt an i kontraspillet, så vi kunne gå til pause med en føring på et par mål.
2. Halvleg startede igen jævnbyrdigt op, men som tiden gik, trak FHK fra Ansager. Venstrefløj Mathilde Niess, spillede fuld tid i bagkæden og med sin sublime fight, fik hun skilt Ansager-forsvaret ad og Hulda Dagsdottir bragede gang på gang boldet i nettet. Samtidig med det gode angrebsspil, havde Ida Møller og co. sat en god defensiv op og endte med at holde Ansager på 21 scoringer.
Så da hornet i hallen lød, stod der 27-21 til FHK og pigerne kunne juble over en velfortjent sejr.
Vi takker for opbakningen i hallen og håber på, at endnu flere, vil finde vej til lægterne til vores sidste kampe i sæsonen.
Næste kamp på hjemmebane spilles søndag d. 8. marts kl. 16.45 mod Vejle i thansen arena