Sejr over Ribe-Esbjerg og 2 point på kontoen

I gårsdagens opgør sikrede vi os en sejr og tog dermed 2 point med hjem fra Blue Water Dokken i Esbjerg, hvor vi mødte Ribe-Esbjerg.

Vi fik en svær start på kampen, da vi kom bagud 6-2, men Kasper Young, som blev kampens helt store profil med 11 mål, fik reduceret til 6-3 og satte dermed gang i vores spil. Herefter fik vi lavet 3 hurtige scoringer og kunne dermed komme op på siden af hjemmeholdet igen med cifrene 6-6 på endnu et mål i 10. minut af Kasper Young. Derfra fik vi hurtigt rettet op på den dårlige start og overtog kontrollen over resten af første halvleg. I det 19. minut skabte vi for alvor afstand til hjemmeholdet, da Martin Bisgaard sendte bolden i nettet og sikrede os en føring på 12-7. Vi holdte fast i vores føring og kunne dermed gå til pause med en solid føring på 18-11.

I anden halvleg formåede vi at holde fast i den føring, vi havde skabt i første halvleg, men kampen blev alligevel mere intens, end vi havde håbet på. Vi begyndte at lave nogle tekniske fejl og brændte et par chancer, som gav hjemmeholdet mulighed for at spille sig ind i opgøret igen. De udnyttede vores fejl og reducerede hurtigt vores forspring. Med kun 10 minutter tilbage af kampen lykkedes det dem at passere Sebastian Frandsen i målet og reducere til 23-26, nu kun bagud med 3 mål. Vi formåede dog at holde hovedet koldt i slutfasen, og kunne genopbygge vores forspring i kampens slutfase. Vi endte med at besejre Ribe-Esbjerg 31-26 og kunne dermed tage fra Esbjerg med 2 point i bagagen.

Kampens målscorere: Kasper Young 11, Reinier Taboada 6, Anders Martinusen 5, Evgeni Pevnov 3, William Moberg 2, Mads Kjeldgaard 2, Martin Bisgaard 2.

Kampens redningsprocent: Sebastian Frandsen, 35.1%.

Næste hjemmekamp spilles på søndag d. 20/10, hvor vi tager imod TMS Ringsted. Kampstart er klokken 14.00, og du kan stadig nå at sikre dig billet til opgøret lige her!

// FHK

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere