Intens fight i vente mod Ribe-Esbjerg

I morgen venter endnu en kamp i Herreligaen, når vi tager imod Ribe-Esbjerg HH i Middelfart Sparekasse Arena. Modstanderen ligger aktuelt nr. 14 med 7 point efter 19 kampe, efter at de blev taberdømt i et opgør mod Grindsted GIF grundet en administrativ fejl, hvilket kostede dem et point. De har dog appelleret afgørelsen og vil, hvis de får medhold i appellen, igen råde over det ene point, som det uafgjorte resultat sikrede dem mod Grindsted. Vi selv befinder os på 3. pladsen med 27 point efter samme antal kampe.

Mads Kjeldgaard forventer en hård fight i morgendagens opgør, hvor begge hold vil give alt for at sikre sig to vigtige point:

“Jeg forventer en intens kamp mod Ribe-Esbjerg, hvor begge hold vil kæmpe hårdt for at tage de to point med fra kampen i morgen. Vi kommer med god energi og vil gøre alt, hvad vi kan, for at tage en sejr med hjælp fra lægterne på hjemmebane.”

Selvom Ribe-Esbjerg ikke har hentet mange point i denne sæson, har vores tidligere opgør mod dem ofte været tætte. Sidste sæson stod vi over for dem i en dramatisk DM-semifinale-serie, hvor de første to kampe endte uafgjort, og det hele skulle afgøres i en tredje og sidste kamp, hvor vi sikrede os sejren med 34-25.

Mads Kjeldgaard sætter ord på, hvad der bliver afgørende for en sejr og to point i morgen:

“Ribe-Esbjerg er et stærkt hold med dygtige spillere og burde nok også have lidt flere point, end tilfældet er. Når det så er sagt, synes jeg, vi har en bedre trup og er i godt flow. Nøglen til at sikre os en sejr og dermed tage to point i morgen bliver, at vi skal stå godt i forsvaret, have en solid målmandspræstation og spille med tempo i angrebet.”

Der er kampstart klokken 19.00 i Middelfart Sparekasse Arena, og du kan sikre dig din billet til opgøret lige her! Desuden er det altid muligt at følge livescore via Tophåndbold-appen, som kan downloades i App Store eller på Google Play.

// FHK

𝗠𝗢𝗗𝗦𝗧𝗔𝗡𝗗𝗘𝗥𝗙𝗢𝗞𝗨𝗦

Klubnavn Ribe-Esbjerg HH
Hjemmebane Blue Water Dokken og Ribe Fritidscenter
Kampstatistik 3 vundet, 14 tabt, 2 uafgjort
Cheftræner Marc Uhd
Topscorer Alfred Jönsson (98 mål)
Udvisninger 47
H2H-kampe  

14.10.2024:REH(26)-𝗙𝗛𝗞(𝟯𝟭)

17.8.2024:𝗙𝗛𝗞(𝟯𝟭)-REH(29)

22.5.2024:𝗙𝗛𝗞(𝟯𝟰)-REH(25)

 

Suset af sammenhold

Stå sammen. Stå stærkt.

Følg os og del budskabet!

Seneste fra Facebook og Instagram

Hovedsponsorer

Dette website anvender cookies. Ved fortsat brug af dette website, samtykker du til brugen af disse cookies.  Læs mere